Ærede Hærskab !                   

  

 

        Det plutzelig stunder mot Julen igjen,

        se Lysene brænder i By oc i Grænd,

        November saa tørr gikk rent gyselig fort –

        behagelig blev det aa jakte paa Hjort.

 

 

        Men Jakten paa Multer gav svakt Resultat,                                                

        det sparsomt med Multecrem bliver paa Fat,

        dog Lutefisk lages her gang efter gang –

        nu svømmer det Tørrfisk i rennende Vand.

       

 

        Fra Aaret saa minnes vi Bryllupet godt,

        en Festdag i Trondhjem, høitidlig oc flott,

        Elisabeth ogsaa gir Glæde oc Smil –

        er aktiv oc kjapp, farer raskt som en Pil.

 

       

        Men braatt høres jammer oc hulking oc graat,

        vaar Nisse staar utenfor, blodig oc vaat,

        han hixter oc snufser : «Jeg falt stygt i sted –

        jeg slo meg i Hodet, paa Isen jeg gled.»

       

 

        «Hukommelsen min er jo helt borte vekk,

        mitt Minne er slettet, som i en sort Sekk,»

        tænk, Reinsdyr oc Gaver de husker han ei –

        da er det forstå’lig at Nissen er lei.

 

       

        Se, Fjældfant han grubler oc faar en Idé,

        han snakker med Durek, ja, nu skal det skje :

        «Min kjære Sjaman, du maa ordne opp fort –

        du Nissen maa heale, faa Jobben fluxt gjort.»

 

       

        Oc Durek han gliser oc fremstaar saa grei,

        han helbreder Nissen, som flyver i vei

        med Reinsdyr oc Gaver i fart under Sky –

        saa bliver det Glæde i Grænd oc i By !