Ærede Hærskab !                  Julen 2017

       

        Det stunder mot Høitid, det stunder mot Jul,

        jeg haaber at Sneen vil dale i skjul,

        se, Tørrfisken ligger saa fager i Vand –

        vi vasker og skramler med Kost oc med Spand .

 

        I Værden forøvrig er Krangelen stor,

        Spetakkel oc Braak paa vaar usikre Jord,

        der Statsmænder truer med Bomber oc Krig -

        oc Freden den trues af Oppførsel slig.

 

        Dog nissen han klargjører Gaver til Børn,

        han nynner oc ler, trods det er en stri Tørn,

        han tænker på alle som Gaver skal faa –

        det glæder hans Hjærte aa gi til de smaa.

 

        Men tyss, er det Sophus som remjer saa saart ?

        Nei, Nisse staar ute med hulkende Graat :

        «Aa, hjælp mig, du Fjældfant, jeg faar ikke Fred -

        de Rensdyr jeg eier er ikke aa se.»

 

        Huff, dette er verre enn alle de Aar,

        en Nisse fortvilet, han intet forstaar,

        fluxt Fjældfanten ringer til Styre oc Stell,

        for Flokken må oppspores i denne Kvæld.

 

        I Sjokk faar han Tilsvaret vondt oc forkjært :

        Vårt Land sine Rensdyr er sentralisert,

        nu er de en Enhet, robust oc saa stærk–

        ja, dette er Tidens fornuftige Værk.

 

        Da Fjældfanten reiser mot Enhet av sted,

        han frigjør de Rensdyr som Nissen kan gle’,

        oc farer tilbage i luftig Seilas –

        ja, dette syns Nissen var noget til stas.

 

        Saa Budskabet er : Vær svært skeptisk til slikt,

        da tynner vi Landet, slig gaar det paa sikt.

        Hør heller paa Nissen i Slæden mot Sky :

        «God jul til vaart Folk der i Utkant oc By !»

 

 

(Til orientering er Sophus den nye pusen vår, ein vilter krabat.)